MEDARBEJDER LOG-IN

Sang og kor

Sæson 2019/20
Det er sjovt at synge - og endnu sjovere at synge i kor sammen med andre!

Solosang
Stemmen er instrumentet, alle har, men som de færreste udnytter fuldt ud. Vi arbejder intensivt med holdning og vejrtrækning, klang, tonedannelse og artikulation. Undervisningen sætter fokus på den enkelte elev i et omfang, som ikke er muligt i korundervisningen.

Der arbejdes både med tekniske øvelser, danske sange, pop, jazz og sange fra musicals og operaer.

Soloundervisning 25 min. om ugen.
10 rater á 280 kr. (opkræves månedsvis). Fra 4. klasse.


Tilmeld dig solosang her.


Børnekor
De fleste skoler i Tårnby Kommune har eget kor. Den enkelte skole og korleder bestemmer selv sværhedsgraden, som spænder fra enstemmige sange til stemmedannelse og flerstemmige arrangementer inden for alle genrer. I alle kor arbejdes der på at udvikle en sund og naturlig sangstemme.

Tilmelding til elevens egen skole.

The Jokers
The Jokers er Tårnby Musikskoles ungdomskor. Vi optager elever fra 6. klasse og opefter, efter en bestået optagelsesprøve.

I The Jokers øver vi arbejder vi med flerstemmig sang (2. og 3. stemmige satser) både klassisk og rytmisk, intonation, solosang, sceneoptræden, koreografi, performance, og mikrofonsang m.m. Kort sagt en mere intensiv vokaltræning.

Vi anbefaler korets medlemmer også at gå til solosang på Tårnby Musikskole ved siden af korundervisningen.

The Jokers medvirker ved mange koncerter og hvert år i en forestilling.

The Jokers øver på Kulturzonen hver mandag kl. 17.30-19.45.

Det koster ikke ekstra at synge i The Jokers, hvis man allerede går til solosang.

Yderligere oplysninger om mulighederne for optagelse i The Jokers kan fås ved henvendelse til Musikskolen.

Nordlys

Musikskolens elitekor, Nordlys, fungerer som en overbygning til The Jokers.Koret består af rutinerede korsangere i alderen 17-25 år, der alle både mestrer rollen som korsanger og som solist. Koret optræder jævnligt både lokalt og i udlandet.

Nordlys øver hver torsdag kl. 18.30-21.30 i Kastrup Kirke.

Yderligere oplysninger om mulighederne for optagelse i Nordlys kan fås vedhenvendelse til Tårnby Musikskole.

Deltagelse i kor er gratis, hvis du går til soloundervisning. 
Det er også muligt at tilmelde sig uden at gå til solo- eller holdundervisning. Pris 4 rater á 200 kr.

Alder: 17-30 år.

Læs mere om Nordlys her.

image description

Kommende arrangementer

.
Nøragersmindevej 90 - 2791 Dragør - tlf. 3076 0335, info@kulturzonen.net - Tårnby Musikskole - tlf. 2029 3813, ms.uk@taarnby.dk
CMS by SiteLoom