Instrumentudlån
Hvad kan man leje?
Når man melder sit barn ind i musikskolen, er der for en række instrumenttyper mulighed for til en helt symbolsk pris at leje et instrument af musikskolen i den første sæson, eleven er tilmeldt. Indtægterne for lejen går til jævnligt at indkøbe nye instrumenter til samlingen.
Musikskolen råder p.t. over følgende instrumenter til udlejning:
• Børneguitar
• Violin
• Tværfløjte
• Klarinet
• Saxofon
• Trompet
• Valdhorn
• Trækbasun
• Tuba
Lånebetingelser
Der udarbejdes en lånekontrakt som skal underskrives af forældre/værge før udlevering af instrumentet.
• Tårnby Kommunes Musikskole stiller et fuldt brugbart instrument til dispotion.
• Der betales 10 kr. pr. måned som låneafgift. Beløbet pålægges den månedlige undervisningsafgift.
• Instrumentet udlånes på låners ansvar og risiko.
• Instrumentet forbliver musikskolens ejendom og må ikke overdrages til andre.
• Låner forpligter sig til at sørge for en omhyggelig behandling og opbevaring af instrumentet.
• Låner betaler selv strenge, rør, blade, olie etc.
• Låner er ansvarlig for skader, der påføres instrumentet i udlånsperioden, og udbedring vil blive foretaget for låners regning.
• Ved instrumentets eventuelle bortkomst erklærer låner at ville erstatte det til genanskaffelsesværdien.
• Alle reparationer foretages i samråd med musikskolen.
• Lånet gælder kun for én sæson, hvorefter instrumentet afleveres. Ved gentilmelding til musikskolen kan lånet evt fornyes.
• Hvis låner ophører som elev, eller anskaffer sit eget instrument, skal det lånte straks afleveres.
• Det lånte instrument skal afleveres i samme stand som det er modtaget.
Messingblæseinstrumenter bedes rengjort inden aflevering.
• Låner opfordres til at forsikre instrumentet i eget forsikringsselskab.